Videnskaben og virkeligheden: Love - stof - livet



Hvordan opstod naturlovene, grundstofferne, livsprocesserne og livet selv?
Forudsætningerne for livet og dets processer er eksistens af grundstoffer, og
forudsætningerne for grundstofferne er visse fundamentale naturlove. Hvad ved
vi egentlig om virkeligheden? Man kan betragte naturens fænomener fra
Universets begyndelse molekyleprocesserne til menneskets bevidsthed som
materialistiske og matematiske mirakler, som forskerne søger at afmystificere
med større eller mindre held, men hvor langt kan man komme ad den vej? Hvad
er sandheden? Hvad er et menneske? Måske skal vi undre os over, hvordan vi er
så fint indrettet til at opfinde eller opdage virkeligheden, for at vi ved
mere end nogen¬sinde, det kan ingen betvivle. Her vil vi forsøge at trænge om
bag virkelighedens facader for at få lidt mere hold på, hvad det er for en
forunderlig verden, vi befinder os i og selv er en del af. Velkommen til
virkeligheden Í og vor viden om den.

A: Naturens (for)underlige grundlove og forskningens fortryllende fremskridt.
Kl. 10.00-12.00: Hvad er sandheden?
Mag.art. Bent Raymond Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk
Universitet.
Demokrit har sagt, at Ësandheden findes i den dybeste grund,Ë og vi taler om
sandhedens kilde, men findes den, og kan den i så fald findes? Vil
erkendelsesfremskridt fortsætte i det uendelige, eller er vi nået til en
yderste grænse af vor kapacitet til at samle og forstå data om virkeligheden?
Hvad er forskning? Når forskerne arbejder systematisk og seriøst på at finde
sandheden, hvorfor kommer de så til forskellige resultater? Er
mono-materialismen ved at blive afløst af spekulativ metafysisk eller
matematisk formalisme? Er sandhedsbegrebet blevet afløst af
sandsynlighedsberegninger; forudsigelseskraft af forståelse. Ja, hvad er
sandheden? Er mennesket virkelig indrettet til at kunne erkende
virkeligheden? Måske skulle vi undre os over, hvordan vi er så fint indrettet
til at opfinde eller opdage virkeligheden. Eller er virkeligheden indrettet,
så vi kan erkende den? Der ses på forskellige måder til at erkende
virkeligheden på. Den troen ser på Universet, historiens gang og det enkelte
menneskets tilværelse som resultatet af en fantastisk fin og ordnet plan,
men:

Kl. 13.00-15.00: Styres naturen af evigtgyldige love?
Lektor Uffe Gråe Jørgensen, Niels Bohr Instituttet.
Under alle omstændigheder forekommer visse naturlove at være forudsætningen
for alt: Livet, universet og naturen selv! Men hvordan blev tiden, rummet,
elementar¬partik¬lerne og naturlovene til? Mennesket og Jorden er som
placeret på en lille ø i Universets store ocean? Hvad kan vi udlede fra vort
kendskab til vor ø, som skulle gælder universelt uden for vor lille
virkelighed? Er det, vi kalder naturlovene, virkelig noget, der ligger og
venter på at blive opdaget af os, eller er de blot et udslag af menneskets
tilbøjelighed til at opfinde forklaringer på alt? Det er ikke bare en
selvfølgelighed, at vi og vore omgivelser med deres ikke-kaotiske
kompleksitet eksisteterer, for det strider i hvert fald tilsyneladende imod
den mest fundamentale naturlov, termodynamikkens 2. hovedsætning. Den
fremtrædende fysiker, John A. Wheeler, noterer sig, at hvis den kosmologiske
konstant havde været forskellige fra dem, som vi kan observere, så kunne
galakserne aldrig være blevet dannet. På den baggrund forekommer det
umiddelbart relevant at stille spørgsmålstegn ved Stephen W. HawkingÉs
postulat om, at Universet begyndte som en kvanteverden, hvor alt skete
tilfældigt, ligesom en stor universel spillemaski¬ne. Har der ikke altid
eksisteret et eller andet, i det mindste visse naturlove, før Big Bang Í som
en slags forudsætning for Big Bang? Eller er selv de mest fundamentale
naturlove blot foranderlige naturvaner?

B: Stoffets spekulative substans og materialismens matematisk-metafysiske
formalisme.
Kl. 10.00-12.00: Videnskaben eller vildfarelse?
Mag.art. Bent Raymond Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk
Universitet.
Objektivitetsbegrebet fik et forskningsmæssigt fundament med Tycho Brahes
præcise målinger og principielle målinger, som reelt fulgte Galileis
anvisning: Mål alt, hvad der kan måles, og gør det måleligt, som endnu ikke
er det! Der blev sat fokus på matematiske formler og deres forudsigelser med
Galileis terrestiale, Keplers telestiale og Newtons universelle
bevægelseslove, som blev det store forbillede for snart alle forskningsgrene.
Der blev sigtet på teoriers evne til at forudsige, og mindre på deres evne
til at give logiske forklaringer på naturens og det menneskeskabte
mangfoldige fænomener. Med Einsteins relativitetsbegreb og Bohrs
kvantemekaniske betragtninger skete en undergravelse af den klassiske fysik
og nye matematiske formler vandt indpas. Siden er set en stedse stærkere
tendens til at lægge vægt på den matematiske formalisme, og der opstod et
skel mellem en idealiseret matematisk virkelighed og den virkelige
virkelighed. Er det en tilbagevenden til metafysiske indfaldsvinkler til
virkeligheden, eller er der trods alt en fundamental forskel mellem
fysikernes virkelighed og matematikernes?

Kl. 13.00-15.00: Stoffets superstrenge og symmetri.
Professor Holger Bech-Nielsen,Niels Bohr Institutet.
Det er måske ikke fysikkens opgave at finde frem til, hvordan naturen er, men
burde videnskabens visioner ikke passe overens med virkeligheden verden?
Forskerne søger systematisk og seriøst efter naturens væsen og dens love - og
får forbløffende resultater. Ifølge Holger Bech Nielsen skulle stoffets
substans være en-dimensionelle strenge som strikkes sammen supersymmetrisk.
"Det er vidunderligt at blive konfronteret med et paradoks, for det åbner
mulighed for virkelige erkendelsesfremskridt," sagde den optimistiske Niels
Bohr, og i Holgers univers vrimler det med uforståelige paradokser. Men er
der grund til begejstring, ligegyldighed eller desperation? Hvorfor ikke
nøjes med 3 rumdimensioner? Eksisterer strengene i andet end Holgers 10
dimensionelle matematiske verden? Holger har ordet og kommer ind på de
forskellige former for strengteorier, der ses i et historisk lys. Samtidig
ses på spørgsmålet, om universet blev skabt af intet. Løser teorierne om
superstrengene de indbyggede problemer i standardmodellen?

C: Menneskets molekylære mirakel og maskinen i menneskets billede.
Kl. 10.00-12.00: Hvad er et menneske?
Mag.art. Bent Raymond Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk
Universitet.
Er bevidsthed og beslutninger blot resultatet af fysisk-kemisk-elektriske
processer eller af meget, meget mere? Hvad er bevidsthed? Hvordan opbygges og
nedbrydes den? Har vi handlefrihed - eller er det blot noget, vi bilder os
ind? Hvilken betydning har henholdsvis arv og miljø? Er den kunst¬neriske
op¬levelse og forelskel¬sen udelukkende resultatet af
kemisk-fysisk-elektriske processer i hjernen? ËNu ser vi i spejlet en gåde,
men da skal vi kende os selv fuldt ud,Ë postuleres det profetisk i den
bibelske tradition. Men er tiden kommet endnu? Eller siger siger spejlet
sandheden allerede nu? Der ses på forskellige menneskesyn fra antikkens
Demokrit og Platon via Kant, Kierkegaard og William James til John C. Eccles
og Rodney Cotterill. Er der identifikation mellem de molekylære processer i
hjernen og personligheden?

Kl. 13.00-15.00: Menneskets biokemiske livsprocessor og maskinen i mennesket.
Professor Henrik Georg Bohr, leder af Center for Kvanteprotein, DTU.
Det overraskende Í for ikke at sige mirakuløse Í og dog så naturlige fænomen,
vi kalder liv, kan ses fra flere synsvinkler eller analyseniveauer. De
grundlæggende elementer i en biofysisk betragtning må nødvendigvis være
biomolekylerne (DNA), der indeholder generne, og det som generne koder for;
de biologiske organismers nanorobotter, proteinerne. Det er dem, der udfører
og kontrollerer stofskifteprocesserne, som foregår inde i hver enkelt celle.
Biomolekylerne er eksistentielt vigtige molekylære bestanddele af de
biologiske celler, og de derfor afgørende for selve livsprocesserne. Her skal
vi især beskæftige os med de grundlæggende livsprocesser ud fra en
molekylær-biofysisk synsvinkel, men vi kommer ikke helt uden om de klassiske
spørgsmål: Hvorfor kan vi ikke leve evigt? Vi ser på maskinen i mennesket og
derfor på livsprocesserne i en kvantemekanisk sammenhæng: Ligger det i
proteinernes komplekse natur, at vi skal dø, eller kan forskerne gennem
teknisk snilde med tiden snyde døden i det uendelige? Hvad er forskellen
mellem levende og dødt stof?


På denne række er der mulighed for køb af enkeltdage. Vælg
foredrag/delsalg i venstre menubox.