|
Integrativ mindfulness
Cand.mag. Karsten Bidstrup Skipper.
Mindfulness, eller bevidst nærvær, har rødder i traditionel buddhistisk nærværsmeditation (vipassana), men har i de senere år vundet bred anerkendelse indenfor psykologien, hvor moderne forskning har bekræftet træningens gavnlige virkning på bl.a. stress, depression og kronisk smerte. Udover at afhjælpe og forebygge disse og lignende ubalancer, er Mindfulness dog i høj grad også et kraftfuldt og dybtgående redskab til øget selvkendskab, mere frihed i bevidstheden, samt dybere kontakt til mening og velvære. På Temadagen introduceres Mindfulness ud fra en integrativ forståelsesramme. Vi vil bl.a. komme ind på: * Mindfulnessmeditaionens muligheder. * Den meditative trænings begrænsning, og fordelene ved at supplere med andre typer af træning. * Forholdet mellem det umiddelbart oplevede nærvær, de neurologiske implikationer og de ubevidste psykologiske ËlagË der strukturerer vores umiddelbare oplevelse. * Samspillet mellem den stillesiddende praksis og udfordringer i arbejde, relationer, eksistentielle valg mm. Temadagen henvender sig til mennesker der er interesserede i at begynde at anvende Mindfulness i deres hverdag, eller mennesker som allerede praktiserer Mindfulness, men ønsker inspiration fra den integrative forståelsesramme. Formen vil veksle mellem enkle praktiske øvelser, diskussion og teoretisk fordybelse. Undervisningen trækker især den amerikanske filosof Ken Wilbers teorier vedrørende en integrativ livspraksis, samt på underviserens ca. 15 år lange erfaring med nærværstræning på baggrund af instruktioner fra Jens-Erik Risom, dr. phil. Jes Bertelsen og S. N. Goenka.
|